Sådan sætter du en pladespiller til dit Sonos

Sådan kunne et Sonos-netværk se ud.

Selvom streaming og trådløs lyd vinder mere og mere frem, så er der også en anden ting der bliver stadig mere populært, nemlig vinyler. Der er mange forskellige årsager til at elske de gode gamle vinyler. Det kan være det er den varme knitrende lyd, det kan være det er minderne og nostalgien og det med at man har et fysisk produkt mellem hænderne. Nogen vil mene at det at sætte en plade på, svarer lidt til at sætte sig med en god bog.

Typisk er vinyler og grammofonplader dog ikke lige nødvendigvis noget man forbinder med den sprøde trådløse lyd fra Sonos, men det kan naturligvis godt sluttes til. Så hvis du har en masse gamle plader, så skal du ikke smide dem ud, du kan naturligvis bruge dem. Det kræver naturligvis at du har en pladespiller, det kan være du har en fra gamle dage. Hvis den ikke allerede har det, kan det være en god ide at vælge en med en indbygget phono forstærker, da du ellers skal have sådan en ved siden af (du kan finde en pladespiller med en indbygget her).

Hvilket Sonos udstyr skal du bruge?

Da pladespilleren ikke sender lyden trådløst, kan du naturligvis ikke nøjes med Play højtalere eller lignende.  Det du skal bruge er en af følgende: Enten skal du have fat i en Play:5, Amp, Connect eller Connect:Amp. Så uanset hvordan du vender og drejer det, så skal du altså af med minimum 4000 kroner for at kunne komme til at lytte til vinyler på dit Sonos system.

Sonos har rent faktisk også lavet er decideret Vinylsæt til lidt over 7000 kroner inkl en pladespiller. Hvis du er vild med nostalgien, er der dog nok en vis sandsynlighed for, at designet på denne ikke helt falder i din smag, da den bedst kan betegnes som lidt futuristisk.

leave a reply