Sonos Connect

Sonos Connect

Sonos Connect er en trådløs forforstærker, der skal tilsluttes et eksisterende musikanlæg – Connect har ingen effektforstærker indbygget, men bruger altså den eksisterende i dit eget musikanlæg.

Sonos Connect læser digitale musikfiler og omdanner dem herefter til analog lyd, dette sendes herefter til den tilsluttede forstærker igennem den indbyggede digital-til-analog konverter (DAC). Det er samtidig ligegyldigt om om du har et traditionelt analogt anlæg eller et surroundsystem, med alle digitale muligheder tilgængelige.

En nem måde at tilslutte det eksisterende anlæg til Sonos-universet
Har du allerede et rigtig godt hifi-anlæg eller ønsker du at investere i noget bedre lyd end hvad Sonos kan tilbyde, er Sonos Connect lavet til dig. Med Sonos Connect kan du tilkoble et helt almindeligt stereoanlæg til Sonos-universet og styre det igennem den smarte Sonos-applikation.

Tilslutningsmuligheder på Connect
Sonos Connect kommer med et væld af tilslutningsmuligheder og er klart den enhed fra Sonos med flest, og dette ikke uden grund – connect skal netop kunne forbindes til hvad som helst direkte. Bagerst på Connect finder man 2 ethernet porte, du kan dermed både tilslutte Connect til en router og samtidig have en NAS-server koblet direkte på, som så kan streames til resten af dit Sonos-univers.

Tilslutningsmuligheder på Sonos Connect

Tilslutningsmuligheder på Sonos Connect

Herudover kommer Connect også med de klassiske phono-stik og en lang række digitale udgange, her i blandt coaxial og optisk digital udgang og en analog indgang, hvor der kan tilsluttes eksterne enheder.

Prisen
Prisskiltet for en Sonos Connect ligger på en ca. 2.600 danske kr. Desværre er Sonos meget prisfaste og derfor er det meget sjældent, at prisen varierer – du skal derfor ikke forvente at kunne finde en Connect til under det ovenstående beløb, medmindre du køber brugt.

Smid en kommentar

*