Sonos Bridge

Sonos Bridge

Sonos Bridge er en trådløs netværksadapter, der gør dit Sonos-system 100% trådløst. Sonos er lavet således, at mindst en af de tilsluttede Sonos-enheder, skal have en kablet forbindelse til ens Router, igennem et ethernet-kabel. Det betyder med andre ord, at man skal have mindst en af ens Sonos-enheder, stående i nærheden af ens router, dette overflødiggøres hvis man anskaffer sig en Sonos-bridge, som i stedet forbindes til router og nu trådløst sender til alle andres Sonos-enheder i ens opsætning.

En Bridge er med andre ord en billig forbinder, mellem ens Sonos-enheder. Og er især brugbar, hvis man har sin router stående et sted, hvor man ikke ønsker at have en Sonos-højtaler stående, det kunne eksempelvis være på kontoret eller i en skjult ledningskasse.

Sonos Bridge er ikke nødvendig, men rar at have
Selvom det er rart at have en bridge i ens Sonos-setup, er den ikke nødvendig. Du kan som sagt benytte en af højtalerne som netværkstransmitter, til de andre, men det kræver som sagt, at du stiller en højtaler, tæt på din router.

Har man ikke et problem, med at stille en af sine faste Sonos-højtalere i nærheden af routeren, kan man lige så godt spare de små 400 kr. som en Sonos Bridge koster. Det er selvfølgelig også muligt, at trække et langt netværkskabel fra router til nærmeste højtaler, men det fjerner ligesom idéen bag det trådløse-system som Sonos er.

Mulighed for tilkobling af NAS-server
Sonos Bridge kommer med to ethernet-stik, så der er mulighed for at tilslutte sin NAS-server direkte i bridgen og derigennem få adgang til ens NAS-servers musikbibliotek eller musikserver. De fleste NAS-servere kan eksempelvis fungere som Itunes-server eller blot som afspiller af lokal musik og lyd.

Det er dog naturligvis også muligt at tilgå en NAS-server, hvis den blot er tilgængelig på det samme trådløse lokalnetværk, som ens Sonos-system.

Smid en kommentar

*